om indiskkunst.dk

 

1. Spørgsmål: Hvad er indiskkunst.dk?

Svar: indiskkunst.dk er et dansk forum, hvor man kan få information om indisk samtidskunst.

2. Spørgsmål: Hvad er formålet med indiskkunst.dk?

Svar: Formålet med indiskkunst.dk er:

  • At fremme kendskabet til indisk samtidskunst i Danmark
  • At støtte indiske billedkunstnere
  • At fremme udvekslingen mellem danske og indiske billedkunstnere

3. Spørgsmål: Kan man blive medlem af indiskkunst.dk?

Svar: indiskkunst.dk vil blive etableret som forening, når mindst 50 personer har meldt sig. Så skriv til mail@indiskkunst.dk, hvis du har lyst til at blive medlem. Du må også gerne komme med forslag til aktiviteter, som du synes, at foreningen skal beskæftige sig med.

4. Spørgsmål: Hvem står bag indiskkunst.dk?

Svar: Preben Gondolf har etableret indiskkunst.dk i efteråret 2006. Preben Gondolf har siden studentertiden interesseret sig for billedkunst, hvor han begyndte at male. Søndagskunsten blev dog relativt hurtigt afløst af sociologistudiet men interessen for billedkunsten fortsatte. Som ansat i Udenrigsministeriet fik Preben Gondolf rig mulighed for at interessere sig for billedkunsten i mange lande. Fem år i New Delhi blev starten på en livslang kærlighed til indisk samtidskunst og en kunstsamling, som nu omfatter godt 60 værker. Gennem opholdet i New Delhi og hyppige besøg til Indien har Preben Gondolf etableret et stort netværk af kunstnere og galleriejere. Preben Gondolf har også en omfattende samling af litteratur om indisk samtidskunst.  I september 2006 gik Preben Gondolf på pension fra Udenrigsministeriet for at etablerer sig som selvbestaltet kunstformidler af indisk samtidskunst.

5. Spørgsmål: Hvem skal tjene på indiskkunst.dk?

Svar: Ingen i Danmark, men forhåbentlig får indiske billedkunstnere glæde af indiskkunst.dk gennem salg af værker, stipendier og studiebesøg, når indiskkunst.dk har etableret sig som en forening.

6. Spørgsmål: Hvor ofte bliver indiskkunst.dk opdateret?

Svar: Det er hensigten, at hjemmesiden bliver opdateret hver måned. Har du bidrag til hjemmesiden er du velkommen til at skrive til mail@indiskkunst.dk.

7. Spørgsmål: Hvor kan jeg få mere at vide om indisk samtidskunst?

Svar: Det er håbet at indiskkunst.dks hjemmesiden med fx en litteraturliste og et billedgalleri kan bidrage til en større viden om indisk samtidskunst. Man kan også få Preben Gondolf til at holde et foredrag på 1,5 time med power-point præsentation. Henvendelse kan ske til mail@indiskkunst.dk.

 

 

 

 

 

 

 

Copyright 2006-2012 IndiskKunst.dk | Webdesign by ministryofdesign.dk